Selskabsøerne
HotellerSelskabsøerne
Rejsemål på Tahiti:
Selskabsøerne
Introduktion
Øgruppen som udgør Selskabsøerne er den mest besøgte i Fransk Polynesien. De mest populære øer er Tahiti Nui, Moorea og Bora Bora, men her findes også 11 andre øer som er et besøg værd, herunder Taha’a, Raiatea, Huahine og Tetiaroa.
Læs mere om Bora Bora, Moorea og Tahiti Nui.
Oplev livet under vand i lagunen mellem Raiatea og Taha’a.
Huahine er kendt som ”The Garden Island”. Øens frodige regnskov og dramatiske terræn omfavner hellige steder og legendariske landemærker, som er blandt de bedst bevarede arkæologiske områder i Fransk Polynesien. Udenfor de kridhvide strande ligger en stor lagune og venter på dig.
Ubeskriveligt smukke Tetiaroa. Foto: Tim McKenna
Taha’a og Raiatea er to naboøer som deler lagune. Det er to paradisiske øer med en rig historie. Raiatea kaldes også the Sacred Island, og er i følge traditionen selve arnestedet for polynesisk civilisation (Havai’i), og også det geografiske center for ma’ohi kulturen (trekanten mellem Hawaii, New Zealand og Påskeøerne), samt fødestedet for Oro (guden for frugtbarhed og krig). Taha’a kaldes ofte vaniljeøen, fordi man her dyrker den værdifulde vaniljeorkidé i den fugtige skygge af regnskoven.
Taha’a.
Denne ø ligner enhver barnlig drøm om det mest allermest perfekte sted i verden. Med sine hvide sandstrande, svajende kokospalmer, farverige fugle og glitrende lagune er Tetiaroa det nærmeste man kommer paradis.
Ud over sin fantastiske skønhed, har Tetiaroa en sjældent stor biodiversitet, og fungerer som et naturreservat for fugle og havdyr. Der lægges meget arbejde i at bevare og beskytte det naturlige plante- og dyreliv, og flere projekter bidrager til at reservatet videreudvikles.
Et væld af aktiviteter venter dem der vil udforske øen og lagunen. Man kan snorkle blandt tropiske fisk, sejle i lagunen, besøge naboøerne med paddleboard eller kajak, og komme på guidede ekskursioner, hvor man lærer om øens kultur og livet over og under vand. Læs mere på siden om luksusresortet The Brando.
Tetiaroa har en speciel plads i polynesisk historie og kultur. Øen har været det foretrukne feriested for overklassen på Tahiti i århundreder. Man finder fortsat gamle marae (templer), som blev bygget på atollene af urbefolkningen. Med sin rige historie og store skønhed vil øen altid have stor betydning for polynesere.
Huahine.
Hoteller i Selskabsøerne
Rejseforslag til Tahiti
Klassiske Tahiti
Et prisvenligt rejseforslag som indeholder øerne Tahiti Nui, Moorea og Bora Bora – en rejse for både førstegangsbesøgende og tilbagevendende gæster.
Eventyrlige Tahiti
Denne rejse kombinerer hovedøen Tahiti Nui med øerne Rangiroa, Tikehau og Bora Bora – hvor I kommer tæt på naturen og bor på idylliske resorts.
Luksuriøse Tahiti
Bo på nogle af de mest luksuriøse resorts på øerne Tahiti Nui og Moorea, og i bungalows på pæle i den turkisblå lagune på Bora Bora.