Bora Bora er sandsynligvis den smukkeste og mest romantiske ø i verden. Den er selve drømmen om et sydhavsparadis, med grønne palmer, kridhvide strande og krystalklart turkisblåt vand.
Kombinationen af det dramatiske landskab med Mount Otemanu der stikker højt op i skyerne, de ufatteligt smukke farver i den store lagune, og et ophold i en overwater bungalow – gør Bora Bora til en 10’er på den romantiske skala.
Bora Bora tilhører øgruppen Selskabsøerne, og har en natur som tager pusten fra dig. Det er ikke uden grund, at mange kalder øen for “Polynesiens perle”. Den store lagune er hovedattraktionen, og her kan du deltage i aktiviteter såsom snorkling, dykning, sejlture med en båd med glasbund og fodring af (helt ufarlige) hajer.

Foto: Four Seasons Bora Bora
Det er ingen tvivl om, at du befinder dig i troperne. Palmetage på restauranterne, sand på gulvet, lokal gourmetmad af friske fisk, hummer og skaldyr; og med romantisk belysning er der sørget for stemningen. Afsæt minimum tre dage til at gå på opdagelse på øen, der ikke er større end at du kan cykle den rundt på 2-3 timer. På Bora Bora kan du bo i hytter, som står på pæle ude i lagunen, få blomsterbestrøet sengen om aften, og få morgenmaden serveret af indfødte i outriggerkanoer om morgenen.
Et besøg på Bora Bora er en uforglemmelig ”once in a lifetime” – oplevelse, og vi kan næsten garantere at du for altid kommer til at drømme dig tilbage.
Hoteller på Bora Bora
Bora Bora
Conrad Bora Bora Nui Resort and Spa
Bora Bora
Maitai Polynesia Bora Bora
Bora Bora
Pension Alice et Raphael
Bora Bora
Four Seasons Bora Bora
Bora Bora
Hotel Matira
Bora Bora
Le Bora Bora by Pearl Resorts
Start planlægningen af drømmerejsen
Øvrige rejsemål på Tahiti

Moorea

Tahiti Nui og Papeete

Selskabsøerne

Marquesasøerne
