Talofa Lava og velkommen til Samoa
RejseforslagTalofa Lava og velkommen til Samoa
Rejsemål:
Samoa
Introduktion
På naturskønne Samoa finder du det måske mest venligtsindede folk i hele Stillehavet, og her er der hvide strande nok, krystalklart vand og glimrende forhold til at svømme, og snorkle i ugevis.
Kulturen på Samoa har været bemærkelsesværdigt immun mod vestlig påvirkning, og Samoa er måske derfor det bedste valg, hvis du ønsker at opleve traditionel polynesisk kultur. Her findes blandt andet fa´amatai, som er et system, hvor chefen (matai) styrer en udvidet familiegruppe (aiga). Mataien repræsenterer familien på landsbyens rådsforsamling og håndhæver love og regler, og har også pligt til at huske at viderefortælle historier og begivenheder af historisk betydning. Dette er bare et eksempel på de mange regler og etiketter med stærke bånd i traditionerne på Samoa.
Tag en dukkert i det turkise vand i grotten To Sua Ocean Trench. Foto: Kirkland Photos
Rejseforslag til Samoa

Paradiset Samoa
På Samoa finder man det måske venligste folk i hele Stillehavet, og som på så mange andre øgrupper er der paradisisk skønt.
Hvordan er vejret på Samoa?
Samoa har et tropisk regnskovsklima, og gennemsnitstemperaturen ligger på 26-27 grader, med små variationer gennem året. Det bedste tidspunkt at besøge Samoa er i den tørre periode fra maj til oktober, men der kan vist ikke siges at være direkte dårlige perioder at besøge landet. Tal med os, hvis du er i tvivl om hvornår du vil besøge Samoa.
Temperaturtabel Samoa
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Max temp | 30 | 31 | 31 | 31 | 30 | 30 | 29 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 |
Min temp | 24 | 24 | 24 | 24 | 23 | 23 | 22 | 23 | 23 | 23 | 23 | 24 |
Regn (mm) | 489 | 368 | 352 | 211 | 192 | 121 | 121 | 113 | 154 | 224 | 261 | 358 |
Tabellen viser den gennemsnitlige maksimums- og minimumstemperatur. Vi gør opmærksom på, at dette er gennemsnitlige værdier, og at vejret på Samoa ofte kan variere.