Dette rejseforslag indeholder det mange ønsker at opleve på deres første rejse til Vanuatu. I kommer til at opleve både Port Vila, Espiritu Santo og Tanna, og får også et par dage i Brisbane.
Den lille østaten Vanuatu i Stillehavet er et ægte paradis. Ud over idylliske strande, blå laguner og et varieret naturlandskab er landet kendt for sin gæstfrie melanesiske kultur. Det er ikke uden grund, at lokalbefolkningen ligger helt i toppen af den internationale Happy Planet Index.
Øgruppen består af omkring 80 øer, hvoraf de fleste er ubeboede. Denne rejse omfatter tre af de større øer, som hver byder på forskellige landskaber og højdepunkter. Generelt er Vanuatu kun i begrænset omfang præget af turisme, så man både får autentiske kulturmøder og slipper for store turistmængder.
Flyrejsen til Stillehavet går via Singapore og Australien med det anerkendte flyselskab Singapore Airlines. I Australien er der indlagt to overnatninger i storbyen Brisbane, inden rejsen fortsætter mod øst til Vanuatus hovedstad, Port Vila.
Port Vila
I bliver hentet i lufthavnen og kørt den korte vej til Breakas Beach Resort i udkanten af byen. Under opholdet er en heldagstur til Blue Lagoon og Eden On The River inkluderet, hvor I oplever både en postkortsmuk lagune og den naturskønne flod, som løber ud i lagunen. Resortet arrangerer også udflugter til Lelepa Island. Øen har fremragende forhold til snorkling med koralrev og et rigt undervandsliv. Her finder man desuden UNESCO-listet kulturarv i form af 3.000 år gamle helleristninger.

Tanna
Fra Port Vila flyver I videre til øen Tanna i den sydlige del af øgruppen. Her bor I på White Grass Ocean Resort de næste fem nætter. Resortet ligger idyllisk omgivet af havet og frodig tropisk vegetation. Tanna er en spændende ø med et varieret udvalg af aktiviteter. I dette rejseforslag er to heldagsudflugter inkluderet. Den ene går til en lokal landsby, hvor I lærer mere om den lokale kultur og hverdagslivet på en afsides stillehavsø. Den anden går til øens største attraktion, den aktive vulkan Yasur. Sammen med erfarne guider, som sørger for sikkerheden, får I opleve naturens enorme kræfter på tæt hold, når røg og glødende sten buldrer op fra jordens indre. Andre populære aktiviteter på Tanna er dykning, snorkling, sportsfiskeri og besøg på lokale kaffeplantager.

Foto: Guy – stock.adobe.com
Espiritu Santo
Næste stop er øen Espiritu Santo i den nordlige del af Vanuatu. Kontrasten til Tannas barske vulkanlandskab er markant med de mange hvide og champagnefarvede strande. De første tre nætter bor I på Turtle Bay Lodge, et intimt boutique-resort med blot 14 ferieboliger. Alle værelser ligger helt ned til vandet med udsigt over havet. Her kan I gå direkte ud i vandet og snorkle blandt farverige fisk og koraller, og resortet har desuden sit eget PADI-certificerede dykkercenter.
Fascinerende naturfænomener
Fra Turtle Bay er der omkring 45 minutters kørsel til Champagne Beach, som regnes for en af øgruppens allerbedste strande. Ved stranden findes faciliteter som omklædningsrum, toiletter og servering. Det krystalklare vand giver fremragende sigtbarhed og er ideelt til snorkling, mens strandens navn stammer fra et naturfænomen, hvor små bobler stiger op fra havbunden.
Espiritu Santo er også berømt for sine “Blue Holes”. De opstår, når regnvand fra bjergene bevæger sig gennem underjordiske kanaler og ender i naturlige ferskvandsbassiner. Vandet er rent og krystalklart, og mineralerne giver det de smukke blå nuancer, som har gjort stederne berømte.

Foto: rweisswald – stock.adobe.com
Million Dollar Point er nærmest et mekka for dykkere. Da 2. verdenskrig sluttede, sænkede den amerikanske flåde enorme mængder krigsmateriel i havet for at forhindre, at det faldt i fjendens hænder. Det lyder måske ikke umiddelbart særligt miljøvenligt, men med tiden har det skabt et helt unikt undervandslandskab med utallige gemmesteder for det marine liv. Stedet ligger blot nogle få snese meter fra kysten i nærheden af byen Luganville.

Foto: Vanuatu Tourism Office
Ratua Island
Rejseforslagets sidste destination i Vanuatu er Ratua Island Resort, som ligger på en privatejet ø uden andre overnatningssteder. Den lille ø ligger lige ud for sydkysten af Espiritu Santo og er indbegrebet af et ægte sydhavsparadis med frodig vegetation, lys puddersand og lave koralrev.
Alle måltider er inkluderet under opholdet på Ratua, og det kulinariske niveau er meget højt. Ud over friskfanget fisk og skaldyr stammer stort set alle råvarer fra lokalområdet. Kun undtagelsesvis anvendes ingredienser, som er fanget, høstet eller dyrket mere end 50 kilometer fra resortet. Blandt de mange afslappende og spændende aktiviteter finder I dykning, snorkling, kajaksejlads, ridning og vandreture. Det er derfor ikke overraskende, at Ratua opnår topkarakter på brugeranmeldelser.
Hjemrejsen går via Brisbane, hvor der er indlagt en kort stopover med en overnatning på Amora Hotel. Hele rejseforslaget er fleksibelt og kan både forlænges og forkortes. Ønsker I at kombinere rejsen med et ophold i Australien og/eller New Zealand, skræddersyr vi gerne programmet efter jeres ønsker og budget.
NB! Rejseforslaget kan justeres
Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.
Rejsefakta og pris
Afrejse fra
København
Højdepunkter
Port Vila, Tanna, Espiritu Santo og Brisbane.
Pris
Economy Class
Fra kr. 56.500 per person hvis I er to, der rejser sammen.
Business Class
Kontakt os for pris.
De angivne priser starter ved lavsæsonens fra-priser. Rejsens endelige pris afhænger af tidspunkt og tilgængelighed – jo tidligere du henvender dig, jo flere valgmuligheder og skræddersyede løsninger kan vi tilbyde.
Prisen inkluderer
- Fly tur/retur København – Vanuatu
- Indenrigsfly Port Vila – Tanna – Espiritu Santo
- 3 nætter på Amora i Brisbane
- 3 nætter på Breakas Beach Resort, inkl. morgenmad
- 5 nætter på White Grass Ocean Resort, inkl. morgenmad
- 3 nætter på Turtle Bay Lodge, inkl. morgenmad
- 3 nætter på Ratua Island Resort, inkl. morgenmad, frokost og middag
- Transfer mellem lufthavne og hoteller i Vanuatu og Australien
- Blue Lagoon & Eden on the River Tour
- Yasur Volcano Safari
- Kastom Village Visit
- Santo Day Tour & Blue Holes
- Ratua Island Day Tour
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Personlige udgifter
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
Øvrig information
Rejsen kan udvides og forlænges.
Få et tilbud
Send os dine ønsker. En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.
Har du spørgsmål?
Vores rejsespecialister hjælper dig.
89 80 06 80
Man-fre 08.30 – 16.30


