Blue Lagoon Cruises har en flåde på fem mindre cruiseskibe, som går langs de smukke øer i det vestlige Fiji. Skibene har en høj standard og er det bedste vi kan tilbyde af cruises på Fiji.
Øgrupperne Mamanuca og Yasawa ligger som perler på snor i det vestlige Fiji. Mærk hvordan roen sænker sig, når Fiji Princess sætter kursen mod nye eventyr i Fiji. Hver dag vågner du op til nye oplevelser og eventyr, på steder, der ligger lidt udenfor den sædvanlige turistvej. Besøg små eksotiske øer, smukke hvide sandstrande, flotte bugter og landsbyer, hvor den oprindelig kultur fortsat eksisterer og de lever (næsten) som de gjorde før de første hvide kom til landet. Oplev det sitrende og farverige liv under vandet med snorkling, dykning eller fra en båd med glasbund.
De fleste øer er omgivet af et stort og fascinerende koralrev, og det er et sandt paradis for dykkere og snorklere. Det maritime liv er mangfoldigt og oplevelserne står i kø. Se fisk i alle slags farver og faconer, måske en skildpadde eller en rokke.
Udover hvide strande og azurblåt vand kan øerne byde på fantastiske kalkstensgrotter. Enkelte steder kan der også svømmes gennem huler, og dette er også et af de få steder i Fiji, hvor der findes hulemalerier.
På et af disse cruises finder du alt der kan forbindes med et stillehavsparadis – smukke strande med gode muligheder for snorkling, et frodigt landskab, der frister med vandreture og små landsbyer med en afslappet livsstil.
Blue Lagoon Cruises ejer også deres egen ø – Nanuya Lai Lai. De fleste cruises går her forbi, og der tilbringes en hel dag på denne lille smukke ø, som har et stort aktivitetstilbud. Spil beach volley eller forsøg dig med windsurfing. Svøm i det krystalklare vand eller prøv at fodre de farverige tropiske fisk. Det er også muligt at tage med på en dykkertur eller på dybhavsfiskeri (ikke inklusiv i prisen). Opholdet afsluttes med en afskedsmiddag tilberedt på traditionel vis i en lovo (jordovn). En perfekt afslutning på turen i paradis under stjernehimlen.
Afrejse hele året. Kontakt os for mere information.
Billedgalleri
Få et tilbud
Send os dine ønsker. En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.
Har du spørgsmål?
Vores rejsespecialister hjælper dig.
89 80 06 80
Man-fre 08.30 – 16.30
Inspiration

Fiji – 300 tropiske øer venter på dig
