Cookøerne – Luksusferie for to

Foto: David Kirkland

inspiration

Cookøerne – Luksusferie for to

Sidst opdateret:

En autentisk, eksotisk luksusferie finder man ikke i charterkatalogerne. Det finder man midt i Stillehavet, og navnet er Cookøerne.

Fred, harmoni og flere nuancer af blå end i Pantones farvesystem. Cookøerne rammer dig lige i hjertet og indeholder alt, hvad du kunne forvente af en eksotisk ferie. Ukulelemusik ved ankomst og kokosnødder til morgenmad. Hofter, der vugger i takt med de krystalklare bølger og mad, der smager af Stillehavet. Uspoleret og autentisk. Velkommen til paradis på jord.

Eksotisk feriedrøm

Rarotonga og Aitutaki er navne, der sætter gang i rejselysten. Der er garanti på kridhvide strande og er en turistfri zone, hvilket du ikke længere finder i vores hemisfære. Cookøerne er stedet, du drømmer om uden at have været der.

– Hvis paradis eksisterer, så må det være Aitukaki-lagunen, siger Martin Dahl Jespersen, salgsdirektør hos Fijirejser. Han taler om den turkise lagune, der spejler hele himmelen, og frister dig til at tage en dukkert – med eller uden snorkel. Dahl Jespersen har været på Cookøerne tre gange, og fortæller, at han ingen andre steder har oplevet drømmen om den unikke, eksotiske ferie som her.

One Foot Island
I Aitutaki-lagunen kan du udleve Robinson Crusoe-drømmen.
Foto: Chris McLennan/Pacific Resort Aitutaki.

Intim og mild luksusferie

– Befolkningen på Cookøerne inviterer dig hellere end gerne til at være med i deres polynesiske dans, men de danser ikke limbo for turismens skyld. De lokale myndigheder har takket nej til de store kædehoteller, og ønsker ikke, at øens sjæl bliver kommercialiseret, forklarer Dahl Jespersen. Der findes ikke all-inclusive-resorts som vi kender det fra andre traditionelle stranddestinationer. Her deltager du i det virkelige liv og vil få den milde, venlige kultur helt ind på kroppen. Du får et intimt møde med et gæstfrit og tropisk ø-liv, med alt det, du ville forvente af en luksusferie.

Se også: Overnatning med en smag af luksus.

Aitutaki-lagunen
Et besøg på smukke Aitutaki er et must.
Foto: Cook Islands Tourism

Midt i Stillehavet

Cookøernes isolerede beliggenhed mellem Hawaii og New Zealand kan være svær at modstå for dig, der tillader pegefingeren at vandre på kortet. Måske du altid har drømt om at tage afsted på en eventyrrejse til den anden side af kloden? Eller måske drømmer du dig så langt væk fra hverdagen som muligt?

Cookøerne er eksotiske uden at være primitive. De har et frodigt indre, slanke palmer, friske kokosnødder, eksotisk frugt, lækre restauranter samt kilometervis af lange sandstrande, der tager pusten fra dig, uanset hvad du sammenligner dem med. Hvor mange af de femten øer, du ønsker at udforske, vælger du selv.

Rarotonga.
Cookøerne giver dig en tiltrængt pause fra hverdagen derhjemme.
Foto: Cook Islands Tourism/David Kirkland

Kia orana!

Cookøerne strækker sig over et havområde, der er på størrelse med hele Vesteuropa. Selve øerne, derimod, er bittesmå. Rarotonga, der er den største ø, kan du køre rundt om på en halv time, og alle kender alle her. «Kia orana» er hvordan man hilser på det lokale sprog, og der vil ikke gå lang tid før du også får en hilsen.

Man deler typisk landet ind i to ø-grupper – de sydlige og de nordlige. Øerne i syd er vulkanske og frugtbare, med høje bjerge, mens man i nord finder lave atoller, der titter op over havets overflade. Du lander på Rarotonga, hvor den internationale lufthavn ligger, og når du har tilpasset dig øens forførende rytmer, kan du flyve videre herfra til de andre ø-perler. Aitutaki, øen, der er omgivet af en usandsynlig smuk lagune, er et must. Vil du endnu længere væk fra civilisationen, kan du besøge øerne, Atiu og Mangaia. Her finder man kun enkelte steder at overnatte, og højst ti-femten turister ad gangen.

Snorkling på Aitutaki.
Cookøerne giver dig en autentisk og eksotisk ferie, du ikke finder i charterkatalogerne.
Foto: David Kirkland Photography

Drømmen om en øde ø

Er du en af dem, der ønsker at udleve den ultimative Robinson Crusoe-drøm på din ferie, burde du tage til One Foot Island i Aitutaki-lagunen. –Det er virkelig back to basics, og når bådbesætningen, der har sejlet dig i land, atter sætter kurs mod horisonten, vil det gå op for dig, at du er helt alene med stranden, stjernehimmelen og alt derimellem, fortæller Dahl Jespersen.

Vær unik

Men uanset, hvor på Cookøerne, du vælger at tilbringe ferien, vil du med garanti få både sanseindtryk og oplevelser med dig hjem, som de færreste kan prale af at have på deres mentale hukommelseskort. Og lige netop dét, er et privilegium i en tid, hvor Instagram har reduceret kloden til en feriefabrik, hvor alle går i hinandens fodspor.

Cruise på Aitutaki.
Aitutaki-lagunen er et sandt paradis på jord, og her skal du kigge langt efter de store turisthorder.
Foto: ggfoto – stock.adobe.com
Den vennlige lokalbefolkningen gjør at du føler deg velkommen på Cookøerne.
Den venlige lokalbefolkning får dig til at føle dig velkommen på Cookøerne.
Foto: Cook Islands Tourism/Dylan Harrison

Disse tre rejseforslag opfylder drømmen om Cookøerne:

Start planlægningen af drømmerejsen

Læs også

Intercontinental Bora Bora Resort and Thalasso Spa
Er du på jagt efter den ultimative tropiske ferieoplevelse? Rejs til en af verdens smukkeste laguner! Planlægger du at holde ferie ved en af disse laguner, vil du med stor sandsynlighed ikke vende skuffet hjem.
Autuaki Lagoon.
At rejse langt er den nye form for luksus. Krydser du kloden, kommer du til et autentisk, eksotisk og eventyrligt øområde hvor du garanteret ikke støder ind i din nabo.