Det er ikke uden grund at de små vidunderlige øer i Stillehavet siges at være nogle af verdens mest romantiske steder. Bungalower med stråtag, smukke laguner, solnedgange i verdensklasse og lune aftensmåltider med fersk fisk, hummer og skaldyr. Med andre ord; en perfekt opskrift på den perfekte bryllupsrejse.
Omgivelserne er en vigtig del af en bryllupsrejse, og her har vi samlet 10 af de fineste hoteller til dig, som er ude efter en romantisk oplevelse.
Vores rejsekonsulenter har selv besøgt øerne flere gange for at kunne anbefale de skønneste steder og resorter. Du er derfor i de bedste hænder, når du kontakter Fijirejser for at få hjælp til at planlægge en af livets mest mindeværdige rejser.
Vil I holde drømmebrylluppet på en af Stillehavsøerne, kan vi også sagtens hjælpe jer med det!
The Brando, Fransk Polynesien

Foto: Tim McKenna/Tahitiflyshoot
Det er skuespilleren Marlon Brando, som er grundlæggeren af The Brando; et unikt luksusresort i Fransk Polynesien, som ligger på den ubeskriveligt smukke atol, Tetiaroa Island. Resortet ligger på en af flere små øer, som omkranser en stor lagune.
Alle øerne er privatejede og derfor kun tilgængelige for resortets gæster og besøgende forskere. Atollen ligger en 20 minutters flyvetur fra Tahiti og består af 35 skjulte villaer med private pools – alle på kridhvide stande, hvor skildpadder og eksotiske fugle jævnligt kommer på besøg.
Likuliku Lagoon Resort, Fiji

Foto: Hamilton Lund
Likuliku Lagoon Resort er et nyt luksuriøst resort, som genspejler den melanesiske kultur og arkitektur. Resortet ligger i øgruppen, Mamanuca, der er et idyllisk og smukt område med historisk betydning. Likuliku er kun for par, og her kan man sammen nyde de romantiske omgivelser, hvor alt lægger op til et mindeværdigt ophold. Et perfekt sted til bryllupsrejsen. Dette resort er desuden det første og eneste, som tilbyder overwater bungalows på Fiji.
Manuia Beach Resort, Cookøerne

På vestkysten af Rarotonga i rolige og smukke omgivelser, finder du Manuia Beach Resort. Resortet ligger ved en hvid sandstrand og består af 26 boliger. De har en tropisk have og et ’infinity’ bassin med en fantastisk udsigt over lagunen. Herfra kan du nyde en af Rarotongas flotteste solnedgange! På resortet er der både bar og restaurant med autentisk polynesisk mad.
Hilton Moorea Lagoon Resort & Spa, Fransk Polynesien

Et afslappende paradis i nærmest perfekte omgivelser. Midt imellem de historiske bugter, Cook’s Bay og Opunohu Bay, ligger dette flotte resort ved en kridhvid strand. Resortet, som kun har bungalower, omfavnes af en stor krystalklar lagune og en fantastisk kulisse af fløjsgrønne bjerge. Der findes mange fristende måder at opleve lagunen på, både over og under vand; sejling eller kanoturer i solnedgangen, fiskeri, dybvandsfiskeri, vandski, jetski eller parasailing.
Navutu Stars, Fiji

Foto: Three Loose Coconuts
Navutu Stars Resort er et nyt og luksuriøst boutique resort på øen Yaqeta i øgruppen Yasawa. Resortet er anbefalet af Condé Nast og er udvalgt til at være blandt de mest sexede resorts i verden. Med bare 9 bures, som alle er placeret på eller lige ved stranden er dette et lille og intimt resort, der ønsker par i alle aldre velkommen. Nyd det smukke landskab med kontrasterne fra de mørke, grønne øer og det turkisblå vand.
Pacific Resort Aitutaki, Cookøerne

Foto: Chris McLennan/Pacific Resort Aitutaki.
Pacific Resort Aitutaki regnes for at være det mest luksuriøse resort på cookøerne. Det er idyllisk placeret på Aitutaki, som mange mener er den smukkeste ø i Stillehavet. Resortet består af 27 bungalower, som alle har udsigt og let adgang til stranden. De fleste af bungalowerne er store og rummelige, men hvis du ønsker lidt ekstra luksus findes der også nogle villaer på hele 90 kvm med bl.a. eget udendørs bad. Fra Aitutaki kan du også tage et privat Honeymoon Cruise rundt i den store og smukke lagune på øen – bare I to, som nyder en picnic med champagne og snorkling.
Intercontinental Bora Bora Resort and Thalasso Spa, Fransk Polynesien

Dette er det nyeste 5-stjernede resort på Bora Bora, som er placeret på koralrevet på den lille ø Motu Piti Aau (der betyder ”to hjerter” på Tahitisk). Alle bungalowerne står på pæle ude i vandet og omgivelserne er utroligt idylliske. På den ene side af resortet ligger lagunen med en fantastisk udsigt til bjergene på Bora Bora og på den anden side koralrevet og det endeløse Stillehav.
Tikehau Pearl Beach Resort, Fransk Polynesien

Langs en smuk kridhvid strand ligger dette flotte resort, hvor alle bungalows ligger på stranden eller står på pæle ude i vandet. Tikehau er en næsten cirkelrund atol i øgruppen Tuamotu. Tikehau kan bedst beskrives som et idyllisk postkort og regnes ikke uden grund for at være en af de smukkeste atoller i hele Polynesien. De flotte omgivelser overgås kun af det utrolige og overdådige liv under vanden, hvor det myldrer med fisk i alle farver og faconer. Resortet har egne tilbud til bryllup og/eller bryllupsrejser.
Tokoriki Island Resort, Fiji

Foto: Madelaine Mary
Dette er et boutique resort helt nordligt i øgruppen Mamanuca. Alle bungalowsne ligger lige ved stranden med en super udsigt mod den smukke solnedgang. Tokoriki er selve symbolet for fijiansk gæstfrihed med en afslappet blanding af moderne stil og fijiansk design. Tokoriki Island er specielt populært blandt par, som ønsker at gemme sig lidt væk i et lille paradis. Her kan man snorkle på koralrevet lige uden for stranden eller man kan dykke med det professionelle PADI team. Resortet har egne tilbud til bryllup og/ eller bryllupsrejser.
Little Polynesian Resort, Cookøerne

Lille Polynesien ligger idyllisk placeret mellem grønne palmer ved en smuk og kridhvid strand. Her kan en håndfuld gæster nyde livet i behagelige og luksuriøse omgivelser. Resortet består af 14 bungalower som er bygget i traditionel polynesisk stil og med udsigt til stranden og den turkise lagune udenfor. Stranden er et af de flotteste på Rarotonga og lagunen udenfor er perfekt til at få en dukkert i. Resortet har egne tilbud til bryllup og/eller bryllupsrejser.
Et cruise på bryllupsrejsen

Vi kan trygt anbefale at kombinere nogle dage på et af resorterne med et cruise i Stillehavet. Vi tilbyder både cruises, som varer flere dage med besøg til forskellige øer og lokale landsbyer og mindre dags- eller aftencruises.
Et cruise ved Stillehavsøerne er noget andet end det, man for eksempel forbinder med et cruise i Caribien eller Middelhavet. Her er atmosfæren mere afslappet og skibene meget mindre. Man går barfodet rundt, hvis man vil og mandskabet er fantastiske repræsentanter for venligheden i Stillehavet.
Uanset hvad du vælger, kan vi garantere en fantastisk oplevelse og minder for livet.
Start planlægningen af drømmerejsen
Læs også

15 fantastiske resorts i Stillehavet
