Village De Santo

.

Hotel på Vanuatu

Village De Santo

Village De Santo, beliggende på den sydlige del af øen, Espiritu Santo, er et familiedrevet resort.

Bliv bedre kendt med Village De Santo.

Ejerne, det australsk-egyptiske ægtepar byder, i samarbejde med lokalsamfundet, alle gæster velkomne og vil sørge for, at du får den bedste oplevelse under dit ophold. Deres fokus er især bæredygtig turisme samt et tæt og familiært forhold til lokalsamfundet, der sikrer deres gæster en afslappet og kulturel stemning.

Resortet, der omfatter 17 luksus suites med udsigt over den smukke lagune-swimming pool, er omgivet af uspoleret regnskov, charmerende landsbyer og ikke langt derfra, det glinsende azurblå Stillehav, der smelter sammen med de kridhvide sandstrande i en skøn harmoni.

Under dit ophold på Village De Santo har du mulighed for at benytte dig af diverse faciliteter såsom leje af snorkeludstyr, nyde en lækker massage samt leje af bil til at udforske øen på egen hånd. Resortets venlige personale kan også være behjælpelig med at arrangere udflugter rundt på øen samt andre spændende aktiviteter, herunder traditionel kurvefletning eller traditionel Kava ceremoni. I udvalgte perioder tilbydes der også spændende aktiviteter for børn.

I restauranten, hvor gæsterne kan følge med i madlavningen, serveres der friskt lokal mad og man kan tilmed opleve forskellige kulturelle indslag med jævne mellemrum, heriblandt talentfulde lokale musikere.

Få et tilbud

Send os dine ønsker. En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Ved indsendelse af dette skema accepterer du Fijirejsers persondatapolitik.

Start planlægningen af drømmerejsen

Flere hoteller på Vanuatu