Langs en smuk kridhvid sandstrand ligger dette flotte resort, hvor alle bungalows ligger på stranden eller står på pæle ude i vandet. Tikehau Pearl Beach Resort er bygget i polynesisk stil, og alle bungalows er store og rummelige.
Tikehau er en næsten cirkulær atol i øgruppen Tuamotu, knap en times flyvning fra Papeete. Øen kaldes også the Pink Sand Island, hvilket skyldes de mange smukke strande. Tikehau beskrives bedst som et idyllisk postkort, og anses – ikke ubegrundet – for at være en af de smukkeste atoller i hele Polynesien. En række små øer omkranser den 26 kilometer brede lagune. De smukke omgivelser overgås kun af et utroligt og overdådig liv under vandet, hvor det vrimler med fisk i alle former og farver. Besøgende tilbringer tiden med at udforske den smukke lagune, opleve fuglelivet på øerne samt den lille landsby Tuherahera.
Resortet har et bredt udvalg af aktivitetstilbud, naturligvis med fokus på livet i den store lagune. Man kan tage med på en udflugt til landsbyen Tuherahera eller til fugleøen Isle of Birds. Der er også mange gode dykkersteder ved revet, og Blue Nui Dive Center kan hjælpe med arrangementer for både erfarne dykkere og nybegyndere. Men for de fleste, der besøger Tikehau handler det lige så meget om at dase i solen på den kridhvide strand.
Resortet kan også lave tilbud i forbindelse med bryllup og/eller bryllupsrejser.
Billedgalleri
Få et tilbud
Send os dine ønsker. En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.
Start planlægningen af drømmerejsen
Flere hoteller i Fransk Polynesien
Moorea
Hotel Kaveka Moorea
Bora Bora