Fiji

Foto: Ryan Fowler Photography - stock.adobe.com

Bula og velkommen til Fiji!

Fiji er et sandt tropeparadis. Her læner palmerne sig dovent ud over hvide strande, mens en skyfri himmel spejler sig i det azurblå hav. Under vand venter eksotiske fisk og farverige koraller.

Fakta om Fiji

Kart Fiji
Kort Fiji

Hovedstad: Suva

Antal øer: 333

Indbyggertal: ca. 900 000

Valuta: Fiji Dollar

Med et velsignet klima, kombineret med skøn natur, er forholdene her til mange gode oplevelser. Her har du alle muligheter for virkelig at nyde ferielivet.

For de fleste danskere er Fiji synonymt med eksotiske strande, blåt hav og et tilbagelænet liv i skyggen af palmerne. Og de som besøger landet bliver ikke skuffede, for Fiji opfylder alle drømme om Stillehavet. Men Fiji har meget mere at byde på!

Bliv bedre kendt med Fiji.

Øriget består af over 300 smukke øer spredt ud over et enormt område. Omkring 100 af øerne er beboede, og enkelte kommer kun til syne når der er lavvande. Her finder du store, bjergrige øer, men også mange mindre vulkan- og koraløer. Hovedstaden Suva ligger på Viti Levu, som er frodig og grøn med dyrkning af orkideer, sukker- og bananplantager og med høje bjerge inde i landet.

Fiji.
Fiji har en meget imødekommende og venlig befolkning.
Foto: Tourism Fiji

Fiji har en rig historie med indlydelse fra mange forskellige kulturer. Du kan blandt andet se Beqafolket udføre sine mystiske ritualer mens de går på glødende kul, og være med i aftenunderholdningen ”meke”, hvor trommerne kalder til fest med traditionelle sange og spyddans.

Fijis varierede natur giver øgrupperne meget at tilbyde. Her finder du den fantastiske Stillehavsnatur med lange, hvide strande, kokospalmer, krystalklart vand med koralrev og laguner fyldt med fisk og koraller i alle regnbuens farver.

Men du finder også høje bjerge dækket af urgammel regnskov. Turismen udgør en stadig større del af Fijis økonomi, og det er ikke underligt, eftersom Fiji har et varieret tilbud for store og små.

En rejse til Fiji er noget alle bør opleve. Det bliver garanteret en oplevelse for livet!

Rejseforslag til Fiji

Cruise på Fiji

Rejsemål på Fiji

Mamanuca Islands på Fiji.
Mamanuca en gruppe på ca. 20 små idylliske paradisøer, lige uden for vestkysten af hovedøen Viti Levu på Fiji.
Nadi.
Viti Levu er den største ø i Fiji, og her ligger hovedstaden Suva og den internationale lufthavn ved byen Nadi.
Fiji.
Sydkysten af Viti Levu er kendt som Coral Coast – Koralkysten – på grund af det store koralrev, som løber langs hele kysten.
Savusavu, Fiji.
Vanua Levu er Fijis næststørste ø, og selvom øen er betydeligt mindre turistet sammenlignet med hovedøen, er der stadig meget at se og og foretage sig.
Yasawa Islands.
I øgruppen Yasawa er klimaet tørt og solrigt, og det gode vejr, de flotte sandstrande og de smukke laguner, gør øgruppen til en af Fijis mest populære destinationer.

Hvordan er vejret på Fiji?

Fiji har et stabilt tropisk klima, og temperaturen ligger jævnt over 25 grader. På en varm sommerdag kan det godt blive over 30 grader, men selv på en kold vinterdag kommer temperaturen sjældent under 20 grader.

Undtagelsen er højlandet hvor det kan blive betydelig kolde, specielt om natten. I perioden december til april regner det mest, men mindre regnbyger forekommer hele året.

Hvornår er det bedst at rejse til Fiji?

Fiji er en helårsdestination, og selvom landet har forskellige sæsoner er der flere ting man bør tage i betragtning før man bestiller. Priserne på overnatning varierer med sæson, hvor perioderne omkring skoleferier er de dyreste. Udenfor højsæson er der færre besøgende, hvilket betyder færre mennesker på resorter og strande. Tal med os hvis du er i tvivl om hvornår du ønsker at besøge Fiji.

Temperaturtabel Fiji

Tabellen viser den gennemsnitlige maksimums- og minimumstemperatur. Vi gør opmærksom på, at dette er gennemsnitlige værdier, og at vejret på Fiji ofte kan variere.

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDes
Max temp323131303029282829303131
Min temp232322212019181819202122
Regn (mm)2993023241637862465877103138159

Start planlægningen af drømmerejsen

Inspiration

Four Seasons Bora Bora
Der er ingen tvivl om at overnatningsstederne i Stillehavet er en stor del af ferieoplevelsen. Vi har samlet 15 af vores favoritter på Cookøerne og Fiji samt i Fransk Polynesien.
Strand på Fiji
Fiji tager øhop til et nyt niveau. Du kan vågne op på en ny paradisø hver dag og samtidig være så langt væk fra hverdagen som muligt.