Kia Orana og velkommen til Cookøerne
RejseforslagKia Orana og velkommen til Cookøerne
Rejsemål:
Cookøerne
Introduktion ∣ Rejseforslag ∣ Cruise ∣ Klima ∣ Inspiration
Introduktion
På Cookøerne kan du opleve et lille stykke paradis. Med krystalklare laguner, hvide sandstrande, et varmt klima og en venlig og ligetil lokalbefolkning, er det ikke så underligt at Cookøerne for mange er selve symbolet på de smukke stillehavsøer.
Det er let at lære lokalbefolkningen at kende. Foto: Kirklandphotos
Uanset hvor du vælger at bo på Cookøerne har du adgang til dejlige strande og flot natur. De fleste vælger at bo på hovedøen Rarotonga, og derudover tage en lille tur op til Aitutaki med den smukke lagune. Er du blandt de eventyrlystne, kan du også tage turen ud til de ydre øer. Hertil går der kun et fly om ugen, eller en båd hver anden måned. Uanset hvor du tager hen, vil der være fremragende forhold for alle som elsker laguner, hvide sandstrande, palmesus, badning, svømning, snorkling og dykning.
Gå i land på den skønne One Foot Island på Aitutaki.
Med kilometervis af strande og fantastiske koralrev fyldt med fascinerende fisk, blæksprutter, muslinger og flotte koraller, er badeferie og snorkling nogle af de mest populære aktiviteter på øerne. Uanset om du vælger at udforske de frodige øer til lands eller måske til vands, ved at snorkle rundt blandt de farvestrålende koraller, byder Cookøerne på utallige oplevelser.
Landet består af en række øer, som strækker sig over et havområde på størrelse med Vesteuropa. Landet inddeles normalt i to øgrupper – de sydlige og de nordlige øer. Øerne i syd er vulkanske og frugtbare med høje bjerge, mens de nordlige er atoller, der stikker op over havoverfladen, med dejlige strande og palmer. Rarotonga er den største ø med hovedstaden Avarua, men vi anbefaler som minimum også en tur til den enestående ø Aitutaki. Øen og området er en ren naturperle og det fås næsten ikke smukkere.
Rejseforslag til Cookøerne

Rarotonga, Aitutaki og Atiu
I tillæg til de mest besøgte øer Rarotonga og Aitutaki, indeholder dette rejseforslag nogle dage på Atiu.

Luksuriøse Cookøerne
Her har vi inkluderet to af de bedste resorts på Cookøerne.

Romantik og bryllup på Cookøerne
I dette rejseforslag kan I enten vælge at være på bryllupsrejse eller måske endda blive gift.

Cookøerne bryllupsrejse
I dette bryllupsrejseforslag har vi inkluderet nogle af de bedste resorts på Rarotonga og Aitutaki, og dermed ekstra komfort i idylliske omgivelser.

Idylliske Cookøerne
Dette prisvenlige rejseforslag inkluderer både Rarotonga og Aitutaki, hovedøerne på Cookøerne.

Jorden rundt på 25 dage
Fascinerende Tokyo, autocampereventyr i New Zealand, den smukke storby Sydney, stillehavsparadiset Cook Islands og til sidst filmbyen Los Angeles.
Hvordan er vejret på Cookøerne?
Cookøerne har et jævnt og behageligt tropisk klima året rundt, uden store temperatursvingninger.
De laveste temperaturer har man fra juni til august, mens perioden fra november til marts er den varmeste tid på året. Det er i denne periode at Cookøerne får mest regn, oftest i form af korte tropiske regnbyger. De tørreste måneder er fra april til november, med en gennemsnitstemperatur på 26 grader. Den varme og fugtige sæson fra december til marts har temperaturer på mellem 22 og 30 grader.
Hvornår er det bedst at rejse til Cookøerne?
Cookøerne kan takket være sit varme og solrige klima besøges året rundt. Selvom landet har to forskellige sæsoner, er der flere ting man bør tage i betragtning før man bestiller sin rejse. Priserne på overnatning varierer efter sæson, hvor perioderne omkring skoleferier og den tørreste sæson er dyrest. Udenfor højsæson er der færre besøgende, hvilket betyder færre mennesker på resorter og strande. Tal med os, hvis du er i tvivl om hvornår du ønsker at besøge Cookøerne
Temperaturtabel Cookøerne
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Max temp | 28 | 28 | 27 | 26 | 25 | 24 | 24 | 25 | 25 | 26 | 27 | 28 |
Min temp | 23 | 24 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 20 | 21 | 22 | 23 | 23 |
Regn (mm) | 251 | 229 | 268 | 185 | 159 | 109 | 108 | 135 | 117 | 124 | 151 | 221 |
Tabellen viser den gennemsnitlige maksimums- og minimumstemperatur. Vi gør opmærksom på, at dette er gennemsnitlige værdier, og at vejret på Cookøerne ofte kan variere.