Malo’ e lelei og velkommen til Tonga

Ha'apai, TongaTonga er Stillehavets eneste kongerige og beliggende midt på datolinjen. Øgruppen består af 170 øer, men kun 30-40 af dem er beboede. Landet er inddelt i tre hovedøgrupper: Tongatapu, Ha’apai, og Vava’u. Øerne i Tongatapu og Ha’apai er lave koraløer, mens øerne i Vava’u-gruppen er vulkanske med bjerge. På trods af de store afstande er befolkningen en homogen gruppe, der deler den samme polynesiske kultur. ”Tonga time” er et vigtigt begreb for en vellykket ferie på Tonga, for her sker alt i et eget tempo og tålmodighed er en dyd. Befolkningen er utrolig venlige, så det er ikke så underligt, at James Cook kaldte øerne for The Friendly Islands. Du vil altid finde hjælp, hvis du spørger om noget.

Tonga er rig på kultur og gamle traditioner. Her er vigtigt at genfortælle de gamle legender og historier, og de er gode til at holde de gamle håndværkstraditioner ved lige. Fremstillingen af traditionelt kunsthåndværk har ikke forandret sig meget i de sidste tusinde år. Mændene laver træskåle og krigskøller, mens kvinderne syer tøjstykket tapa og fletter kurve.

Tonga sailingSom på de fleste øer i Polynesien er dans og sang også vigtig på Tonga. Både gamle og unge elsker at feste og danse de traditionelle danse. Tonga har en række aktiviteter på programmet og der er noget for enhver smag. Men det er vanskeligt at komme udenom de forskellige aktiviteter ved og i havet. Både svømning, snorkling og dykning er populære aktiviteter. Fra juli til november har du mulighed for at tage på hvalsafari, en speciel oplevelse, hvor du, via mikrofon i vandet, kan høre de flotte dyr synge. Dette tilbydes også fra andre lande i Stillehavet, men chancen for at opleve disse flotte og imponerende skabninger er størst på Tonga, idet der findes en stor bestand af pukkelhvaler rundt om øgruppen Vava'u. Her behøver du ikke engang at tage ud på havet, men kan se giganterne fra land ved Toafa Lookout på vest siden af øen.

Øerne har et tropisk, maritimt klima med årlig middeltemperatur varierende fra 23 grader i syd til 27 grader i nord. Nedbøren stiger fra syd til nord med ganske store forskelle, og passatvindene gør at klimaet føles ganske behagelig. Tabellen herunder viser gennemsnitlig maksimums- og minimumstemperatur:

 

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

                         

Temp max
Temp min
Regn (mm)

29
23
200

29
24
220

28
23
225

27
22
150

26
21
115

25
20
90

24
18
105

24
18
110

25
19
110

26
20
115

27
22
110

28
23
130

Vi gør opmærksom på, at dette er gennemsnitlige værdier, og at vejret i Tonga ofte kan variere.

En rejse til Tonga er noget alle bør opleve. Det bliver garanteret en oplevelse for livet.

Hvis du vil vide mere om Tonga kan du klikke her.

Tonga map


Klik for at se større billeder:


Klik for at se videoen (YouTube) fra Tonga: