Rejsevilkår

Generelle betingelser og information

Navn ifølge pas:
Venligst kontroller at fornavn og efternavn, som fremgår af rejseplanen, stemmer overens med fornavn og efternavn ifølge pas. Dette er utrolig vigtigt og ved eventuelle uoverensstemmelser bedes du tage kontakt til din rejsekonsulent med det samme. Det er kundens ansvar at tjekke at alle navne er korrekte og Fijirejser er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med eventuelle navne uoverensstemmelser.

Betaling af rejsen:
Venligst bemærk at de fleste flybilletter er så restriktive, at de skal betales umiddelbart efter bestilling. Derudover opkræves normalt et depositum på 20 % af det samlede landarrangement.

Det er muligt at betale rejsen med kreditkort direkte over telefonen hos Fijirejser. Vi kan modtage følgende danske kreditkort: Dankort, VisaDankort og MasterCard. Dankort og VisaDankort er gratis at betale med, hvorimod vi opkræver et gebyr på 2% (jvf. Lov om Betalingskort m.v., §20) af rejsens samlede pris, hvis der betales med MasterCard. 

Restbeløbet:
Restbeløbet forfalder normalt til betaling 8-12 uger før afrejse med mindre andet er oplyst. Ved bestilling af rejser mindre end 8 uger før afrejse forfalder hele rejsens pris til betaling umiddelbart efter bestilling. Overholdes fristen ikke for betaling af restbeløbet bortfalder aftalen og kunden mister minimum 30 % af ordrens samlede pris.

Skatter og Afgifter:
Kursændringer, oliepriser og andre forhold kan påvirke prisen på skatter og afgifter helt frem til billetten udstedes. Eventuelle stigninger ved udstedelse af billetten, som måtte forekomme fra flyselskaberne, opkræves af kunden.

Ændringer efter rejsen er betalt:
Hvis det er muligt at ændre i landarrangement, vil der blive opkrævet et ændringsgebyr på kr. 750 per person per ændring, plus eventuelle gebyrer fra vores samarbejdspartnere. Hvis det er muligt at foretage navne- eller datoændringer på flybilletten vil der blive opkrævet et ændringsgebyr på kr. 750 per person plus eventuelle gebyrer fra flyselskaberne.

Afbestilling:
Hvis ikke andet fremgår af ordrebekræftelsen gælder følgende regler:

1). Ved afbestilling mere end 14 dage før afrejse, bliver der beregnet et ekspeditionsgebyr på 20 % af rejsens samlede pris, plus alle gebyrer fra vores samarbejdspartnere. (Gebyrerne er ofte meget høje).  

2). Ved afbestilling mindre end 14 dage før afrejse kan hele rejsens pris opkræves. (Det er mere undtagelsen hvis vi kan skaffe et beløb tilbage så tæt på afrejse).

OBS: Bemærk at de fleste flybilletter og enkelte landarrangementer ikke kan refunderes. Vi anbefaler derfor at alle rejsende tegner en afbestillingsforsikring der dækker HELE rejsens pris og som dækker udgifter ved egen sygdom, akut sygdom i nærmeste familie, tilskadekomst mm., som gør at man ikke kan rejse.

Husk det er den rejsendes eget ansvar at tjekke med sin afbestillingsforsikring hvor højt et beløb den dækker og om den derved dækker hele rejsen købt hos Fijirejser.

Fijirejser tilbyder en attraktiv afbestillingsforsikring til sine rejsende igennem Europæiske og Gouda Rejseforsikring.

Mangler der opstår under rejsen:
Hvis kunden mener, der er grund til at klage eller kan påvise mangler under rejsen, skal klagen omgående rettes til leverandøren på destinationen (for eksempelvis et hotel), således at fejl/mangler kan udbedres eller problemet kan løses. Hvis der ikke findes en løsning på problemet, må dette påpeges skriftligt med underskrift fra leverandøren til Fijirejser, således at Fijirejser undervejs på rejsen kan undersøge problemet med leverandøren og evt. afhjælpe med det samme. Evt. tvist kunden og Fijirejser i mellem, vil blive afgjort ved dansk ret.

Pakkerejser mm:
Fijirejsers vilkår bygger på Lov om Pakkerejser, for de rejser som falder ind under definitionen. En pakkerejse består af flybillet og landarrangement som eksempelvis hotel, udlejningsbil, autocamper, ture m.v.

Ved salg af flybilletter og andre produkter alene, som derved ikke danner en pakkerejse, optræder Fijirejser kun som agent for flyselskabet eller den aktuelle leverandør. Alle krav i forbindelse med den slags rejser skal rettes direkte til den aktuelle leverandør.

Rejsegarantifonden:
Fijirejser er medlem af Rejsegarantifonden og har nummer 2287.

Pas, visum og rejseforsikring:
Det er den rejsendes eget ansvar at have pas og visum i orden inden afrejse. Passet skal minimum være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst til Danmark. Der kræves et visum til Australien. Fijirejser er behjælpelig med at lave et 3 måneders turistvisum til sine rejsende. Ved indrejse til New Zealand opnås 3 måneders visum ved grænsen for danske statsborgere. Ved indrejse til Australien og New Zealand kræves en gyldig returbillet. Øerne i Stillehavet har forskellige visumregler alt efter hvilket ørige man besøger. Se reglerne på www.um.dk

Alle danske statsborgere med stop i USA skal registrere sig elektronisk på forhånd. Dette kan gøres på følgende hjemmeside: https://esta.cbp.dhs.gov/esta senest 3 dage før afrejse fra Danmark og koster ca. USD16 per person. Tjek venligst om din rejserute går via USA, da dette ikke altid fremgår af rejseplanen.

Husk gyldigt pas og rejseforsikring. Vi anbefaler at tage en kopi af pas og medbringe på rejsen i tilfælde af, at man skulle miste sit pas. Det er desuden en god idé at sætte sig godt ind i vilkårene i din rejseforsikring. Fijirejser tilbyder en super rejseforsikring i samarbejde med Europæiske eller Gouda Rejseforsikring.

Forbehold:
Samtlige priser som er oplyst i kataloger, prislister, websider og andre tryksager er med forbehold og kan ændres uden varsel. Ændringer i valutakurser, oliepriser eller andre forhold som Fijirejser ikke har indflydelse på kan muligvis belaste kunde.

Bagage:
Normalt kan du medbringe 20 kilo i check-in bagage og 7 kilo i håndbagage. Tjek med Fijirejser eller hos flyselskabet for bagagereglerne for din rejse. Husk altid at mærke din bagage med tydelig navn og adresse.

Medicin & Vaccinationer:
Receptfri medicin kan frit medbringes på rejsen. Hvis du medbringer receptpligtig medicin, bør du anskaffe en engelsk erklæring fra din læge, som dokumentation på medicinen. For information om vaccinationer kontakt din læge eller se www.ssi.dk for aktuel information.

Kreditkort eller kontanter:
Det mest udbredte betalingsmiddel er kreditkort. En smule lokale kontanter kan også anbefales. Kontakt din bank hvis du ønsker flere oplysninger.

Indrejseformular:
På flyet udleveres et indrejseskema som skal udfyldes. Dette skema skal afleveres i tolden.

Lokale lufthavnsafgifter:
New Zealand opkræver en afrejseskat på NZD25 per person. Dette gælder ikke for internationale afrejser fra Auckland og Christchurch, hvor beløbet er inkluderet i billetten. 

Internationalt kørekort:
Skal man køre bil i Australien eller New Zealand er det påkrævet at medbringe et internationalt kørekort. Dette fås hos Borgerservice i din kommune.

Toldbestemmelser:
Til Australien er det ikke lovligt at indføre nogen form for madvarer. Dyr, levende eller udstoppede. Planter, blomster, nødder og jord. De australske myndigheder håndhæver kraftigt disse restriktioner og skriver bøder ud på stedet. For mere information om Australien gå til www.aqis.gov.au. Til New Zealand er der omtrent de samme retningslinjer, læs mere her www.customs.govt.nz. Det er altid den rejsendes ansvar at overholde gældende told regler. Hvis du er i tvivl, kontakt venligst det pågældende lands ambassade.

Genbekræftelse af flybilletter:
Fijirejser anbefaler at alle strækninger på rejsen tjekkes senest 72 timer før afgang, for at få de seneste tidsændringer. Dette kan gøres online på www.checkmytrip.com. Det er den rejsendes eget ansvar at holde sig opdateret omkring tidsændringer på rejsen.

Vi ønsker alle en rigtig god rejse!