Cruise

Blue Lagoon Cruises, FijiSkal du opleve paradisøerne i Stillehavet bør du også tage på en bådtur eller flere, enten en kort dagstur eller et længere cruise. På flere af vores destinationer kan vi tilbyde cruises, som går over flere dage, eller mindre dagscruises i nogle af de smukke laguner. Uanset hvad du vælger kan vi garantere en flot oplevelse på mange idylliske små øer med svajende palmer og kridhvide strande, samt besøg i lokale landsbyer, hvor du oplever stillehavskulturen på nært hold. Vi kan også anbefale et aftencruise, hvor der nydes god mad og drikke mens der sejles ind i solnedgangen.

Cruise imellem Stillehavsøerne er noget andet end det der for eksempel forbindes med krydstogter i Caribien eller Middelhavet. Her er atmosfæren mere afslappet, skibene meget mindre, du kan gå barfodet, og mandskabet er fantastiske repræsentanter for venligheden i Stillehavet.

Vi tilbyder flere cruises i Stillehavet. Klik nedenfor, så finder du eksempler på ruter og priser. Kontakt os for yderligere forslag og pristilbud.


Blue Lagoon CruisesFiji

Langs vestkysten af Fiji ligger mange idylliske øer på rad og række, og et cruise blandt disse er en uforglemmelig oplevelse. Vi kan tilbyde alt fra korte cruise på et par dage til dem med en uges varighed. Hvad med at stå med en fod på hver side af datolinjen?

Læs mere...

Bora Bora CrusiesTahiti

Vi kan tilbyde en række cruises i Tahiti - både cruise som sejler mellem flere af øerne samt i den store lagune ved Rangiroa. Eller hvad med at tage med et fragtskib, der har kahytter til passagerer, mens det leverer varer rundt om i øriget? Eller et sejlskib, som har alt det du forventer af moderne komfort? Vi har alternativerne.

Læs mere...

Udover de forslag der er skitseret her, så kan vi tilbyde mere traditionelle krydstogter med store skibe mellem øerne i Stillehavet. F.eks. fra Tahiti til Cook øerne. Kontakt os, hvis du ønsker yderligere information.