Kombiner Australien og Fiji - 24 dage

s11-tokoriki3

I dette rejseforslag kombineres Australien med et ophold på eksotiske Fiji, og afslutningsvis en overnatning i spændende Hong Kong.

Helt syd i Queensland ligger The Gold Coast, Guldkysten. Her findes fantastiske strande og det subtropiske klima er dejligt året rundt. Surfers Paradise er centrum af Guldkysten og det dominerende feriested med store hoteller på rad og række.

107868 634Jupiters Casino, Gold Coast. Foto: Tourism Queensland

Det er sol og badning, der lokker de fleste til Guldkysten, men der findes også et imponerende udvalg af restauranter, diskoteker, barer og aktivitetsparker som Sea World, Dreamworld og Movie World. Der er heller ikke langt til flotte naturområder som Lamington National Park.

Bounty Island Resort ligger i øgruppen Mamanuca ud for vestkysten af Viti Levu i Fiji, og er et dejligt resort med et stort aktivitetstilbud. Hertil kommer unge og gamle fra hele verden for at nyde nogle dage i paradis.

Resortet ligger på en privat ø, omgivet af grønne kokospalmer, hvide strande og et azurblåt hav.

s17 bounty 3Bounty Island

Resortet har et stort og varieret aktivitetstilbud og alle ikke-motoriserede vandaktiviteter er inkluderet i prisen. Specielt populært er fodring af havskildpadder og resortets kulturelle program.

Der tilbydes også en række aktiviteter ved vandet såsom parasejling, dykning, jetski m.m.

I dette rejseforslag ligger vi op til start i charmerende Sydney, hvorefter den står på en køre selv tur i bil op langs østkysten. Her kan opleves flotte områder som Blue Mountains, Hunter Valley, Port Stephens, Byron Bay, Lamington National Park og Surfers Paradise. De 8 dage / 7 nætter I har bilen har vi ikke inkluderet overnatningerne, men hjælper meget gerne med at skræddersy den køre selv tur som passer til jeres ønsker.

Efter et par nætter i Brisbane, går rejsen videre til eksotiske Fiji, og afslutningsvis en overnatning i Hong Kong.
Rejsen bliver skærddersyet, så dette rejseforslag kan sagtens rettes til hvis I ønsker det.


Rejsefakta

Pris per person når to rejser sammen: fra 29.500 kr.

Prisen inkluderer:

  • Flytransport på økonomiklasse iht. program
  • Skatter og afgifter
  • 4 nætter i Sydney
  • 8 dages billeje inkl. fuld forsikring (eksklusiv hotelnætter i de 7 nætter)
  • 2 nætter i Brisbane
  • 5 nætter på Bounty Island Resort inkl. måltider
  • 2 nætter på Sofitel Fiji Resort på Vitu Levu
  • 1 nat i Hong Kong
  • Transfer til/fra resorts på Fiji, i bus eller med færge
  • Turistvisum til Australien

Rejsen kan forlænges. Kontakt os for yderligere information.

(Turkode 24245)