Rarotonga, Aitutaki og Atiu - 16 dage

I tillæg til de mest besøgte øer Rarotonga og Aitutaki, indeholder dette rejseforslag nogle dage på Atiu – en lille, men utrolig smuk ø, som måske er Cook øernes bedst bevarede hemmelighed.

Turen starter i København, men det er også muligt med tilslutning fra andre byer i Danmark efter aftale.

Fra London flyver I via Los Angeles til Rarotonga på Cook øerne, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til Muri Beachcomber. Dette er et familiedrevet resort beliggende ved den idylliske Muri lagune. Her skal I bo 5 nætter i en Seaview Unit. Dette er et relativt lille resort med bare 22 enheder nogle med udsigt mod lagunen, nogle midt i den tropiske have med små vandløb samt nogle større villaer. Alle enhederne har separate soveværelser.

Resortets største attraktion er beliggenheden og den nemme adgang til en af de flotteste laguner i Stillehavet. Der er inkluderet en halvdags safaritur, som er en god tur til at få indblik i livet på Rarotonga.

Fra Rarotonga flyver I til Aitutaki. I hentes i lufthavnen og køres til Aitutaki Village, et lille resort med bare 12 bungalows i traditionel polynesisk stil, og med en utrolig udsigt til de små øer i Aitutakis store lagune. Aitutaki kaldes ofte den smukkeste ø i Stillehavet, og I skal bo her i 4 nætter. Vi anbefaler en bådtur ud i den store lagune. 

Fra Aitutaki går turen til Atiu, der måske er Cook øernes bedst bevarede hemmelighed. Efter en kort flyvetur er I fremme ved Atiu, som er en lille, men utrolig smuk ø nordøst for Rarotonga. For dem, der søger smuk natur kombineret med lidt aktivitet er Atiu et godt alternativ. Her er der gennemsnitligt 12 turister af gangen, så du får virkelig anledning til at opleve en ø, der er minimalt berørt af turismen. Atiu Villas er et lille resort med kun 6 bungalows, og her skal I bo i 3 nætter.

Efter opholdet på Aitutaki returnerer I til Rarotonga for at starte hjemrejsen. I flyver fra Cook øerne og tilbage til Danmark. Det er muligt at gøre et stop i Los Angeles, eller hvad med at gøre det til en jorden rundt rejse med stop i Auckland og Hong Kong?


Rejsefakta

Pris per person, når to rejser sammen: fra kr. 29.995

Prisen inkluderer:

  • Flytransport på økonomiklasse iht. program
  • Skatter og afgifter
  • 5 nætter i Seaview Unit på Muri Beachcomber på Rarotonga
  • Halvdagstur på Rarotonga (Raro Safari 4wd Inlandtour)
  • 4 nætter i Garden Bungalow på Aitutaki Village på Aitutaki
  • 3 nætter i Standard Unit på Atiu Villas på Atiu
  • Transfer til/fra lufthavnen
  • Dagsværelse i lufthavnen på afrejsedagen

Rejsen kan forlænges. Mulighed for stop i Los Angeles, på New Zealand og/eller i Hong Kong mod tillæg i prisen. Kontakt os for yderligere information.